Alarmhåndtering

Indstillingsvinduet for alarm & sikkerhed ses i figur 1.


Figur 1

Tyverialarm til rådighed
Angiver om tyverialarmen skal fungere sammen med dørlåsen. Dvs. med denne indstilling sat til, vil tyverialarmen aktiveres når døren låses, og deaktiveres når dørlåsen åbnes. Fjern Tyverialarm til rådighed hvis der kan forekomme bevægelse i huset, og der ikke ønskes igangsat en tyverialarm efter døren er blevet låst. Hvis døren kan låses indefra med et udtryk, vil tyverialarmen ikke blive aktiveret.

Tyverialarm til/fra
Angiver om tyverialarmen er aktiv lige nu. Indstillingen skifter i takt med at tastaturet anvendes til dørlåsen, men kun hvis Tyverialarm til rådighed er til.
Tyverialarmen kan aktiveres udenom dørlåsen, ved at bruge Til/Fra knapperne. Ovenstående er fortsat gældende.

Røg alarm
Angiver status af røg alarmen.

Alarmopsætning

I alarmopsætningen benyttes alarmkategorierne A til E til at angive modtagere af de forskellige typer alarmer.
Hver alarmkategori består af et sæt brugerdefinerede alarmer, et antal modtagere (sms/e-mail), evt tidsstyring for hvor der ønskes alarmering og om alarmeringen er uønsket imens boligen er udlejet. Der findes 5 alarm kategorier (A til E), der alle kan bruger-konfigureres. På figur 1 ses et flueben under knapperne til valg af alarmkategori, og omhandler Kvittering for alarm som er beskrevet længere nede på denne side.


Eksempel

Ønskede modtagere er: husejer, booking bureau samt alarm central.

Husejeren ønsker at modtager alle alarmer i sin e-mail indbakke, men kun røgalarm og tyverialarm på sin mobiltelefon.
Booking bureauet ønsker alarmer vedr. temperatur, strøm og batteri svigt via e-mail.
Alarmcentralen modtager kun tyveri- og røgalarm pr. sms.

Alarm kategori A opsættes til kun at omfatte tyveri- og røgalarm. Alarmcentral og husejer sættes som sms modtagere. Der tilknyttes ingen e-mail modtagere.
Alarm kategori B opsættes til at omfatte alle alarmer. Der indsættes kun husejerens e-mail-adresse som modtager og ingen sms modtager.
Alarm kategori C opsættes med alarmerne temperatur, strøm og batteri svigt. Der indsættes kun booking bureauets e-mail-adresse og ingen sms modtagere.
Alarm kategori D og E benyttes ikke.


Opsætning af alarm kategori
En kategori opsættes ved 3 trin: (1) Associering af alarmer, (2) tildeling af mobil telefonnumre (modtagere af sms) samt (3) tildeling af e-mail-adresser. Det er muligt at en kategori ingen modtagere har tildelt.
  1. For associering af alarmer til kategorien, klik på Rediger under listen af associerede alarmer, med titlen Alarmkategori A-E. Et vindue åbnes. For videre vejledning se Associering af alarmer til kategorier.

  2. For at tildele et telefonnummer klikkes på Tilføj under listen med titlen SMS-modtagere, og herefter indtastes nummeret i feltet der kommer til syne. Der kan kun benyttes danske telefonnumre.
    For at fjerne et telefonnummer, vælges nummeret fra listen og herefter Fjern.

  3. For at tildele en e-mail-adresse udføres samme procedure som beskrevet herover, men i feltet under e-mail-modtagere for den valgte kategori.

Vær omhyggelig når modtageroplysninger indtastes, da det er brugerens eget ansvar at alarmen sendes til en modtager med gyldigt nummer/adresse.

Flex-Controls alarmhåndtering kan kun garantere at alarmen er blevet modtaget hos de oplyste mobiltelefon modtagere, og at e-mailen er sendt til flex-controls e-mail varetager, når en alarm indtræder. Er mobiltelefonen slukket eller på anden måde ude af stand til at modtage alarmen, går alarmen tabt til denne modtager efter flere normalt 3 forsøg.

For at opnå en så pålidelig alarmering som muligt, er det op til brugeren at sikre sig, at alarmen bliver læst ved at angive flere modtagere. Flex-Controls alarmhåndtering tilbyder at modtagere kan kvitere for alarmer, således der underrettes til Flex-Control om at alarmen er blevet læst, og at der ikke skal foretages yderligere alarmering (se Kvitering for alarm herunder).


Kvittering for alarm
Klik på fluebenet yderst til venstre i indstillingsvinduet, og vælg "Kræver kvittering", for at øge chancerne for at alarmerne også bliver læst. Med "Kræver kvittering" aktiveret vil modtagere angivet under hvilken som helst alarmkategori (A-E) udover at modtage alarmen, også modtage en deaktiveringskode og en instruktion i hvordan den bruges. Instruktionen forklarer at deaktiveringskoden bruges til at kvittere for alarmen, så house-controllen orienteres om at alarmen er blevet læst. En kvittering er betragtet udeladt efter normalt 15 minutter, hvorefter sekundære modtagere, der er angivet til højre for ”Kræver kvitering”, alarmeres.


Bliver alarmen læst kan de sekundære modtager undlade at modtage alarmen, ved at kvittere for alarmen med den modtagede deaktiveringskode således:

      Hus <hus id> <deaktiverings kode>

Sms beskeden sendes til +45 1245.


Tidsstyring
En alarm kategori kan være tidsstyret, dvs. kun aktiv i bestemte perioder. Er alarmkategorien aktiv alarmeres de angivede modtagerne. Er kategorien ikke aktiv på det tidspunkt hvor en af de associerede alarmer indtræder, alarmeres kategoriens modtagere ikke.

Hvis der ønskes tidsstyring, vælg først Anvend tidsstyring, og vælg da den eller de dage hvor kategorien skal være aktiv (aktive dage skal lyse op i blå farve). Vælg herefter i hvilket tidsrum den er aktiveret.

Eksempel: Vælges dagene lørdag og søndag med tidsrummet 21:00 - 9:00, vil kategorien være aktiv fra lørdag aften kl. 21:00 til søndag morgen kl. 9:00, og igen søndag aften kl. 21:00 til mandag morgen kl. 9:00. Bemærk at dette eksempel ikke afpejler de valgte indstillinger i figur 1.

Undlad at alarmere hvis boligen er udlejet
Det tilknyttede udlejningsbureau kan fratage ejeren rettigheder til house-control, således at ejeren kun kan se oversigtsbillede, men ikke redigere nogle indstillinger. Denne indstilling hedder "Spærret for ejer" og ses under Adgangskoder & gyldighedsperioder. Funktionaliteten benyttes når huset udlejes.
Det er muligt at undlade at sende alarm så længe boligen er udlejet, og dermed beboet.
Bemærk at udlejningsbureauet kan stille særlige krav til alarmopsætningen. Hvis boligen udlejes er det altid en god ide at afklare hvilke dele af alarmopsætningen bureauet benytter.



Udenlandske SMS-modtagere
Umiddelbart er alle udenlandske telefonnumre mulige SMS-modtagere. En udenlandsk telefonnummer angives med +<landekode><telefonnummer>

Bemærk at der højst kan alarmeres til udenlandske SMS-modtagere 3 gange inden for 24 timer med den samme alarmtype. Fx kan der ikke alarmeres om røgalarm 4x inden for 24 timer, men der kan godt alarmeres om 2x røgalarm og 2x tyverialarm inden for 24 timer. Ligeledes kan der også alarmeres om røgalarm 4x inden for fx 33 timer.




© flex-control a/s