Adgangskontrol

Indstillingsvinduet for "Adgangskontrol" ses i figur 1.
Adgangskoden for ejer (synonymt med administrator) og adgangskoderne for superbrugere og brugere administreres i undervinduerne, ved at klikke på den respektive tast med samme navn. Alle koder er adgangsgivende i boligen, men kun få er adgangsgivende til fjernstyring. Se hvilke her Typer af brugere.

Kode deaktivering: Superbrugere og brugere kan deaktiveres ved at ændre adgangskoden til 0.


Figur 1

Dørlås
Dørlåsen kan låses og åbnes med knapperne "Åbn" og "Lås".
Hvis dørlåsen kun kan låses med vrider/nøgle hvis håndtaget forinden er løftet (gælder for bl.a. 3-punktslåse), gælder dette også for house-control styringen.

Internet adgang
Styring af Internet-adgang for lejere ved at frakoble forbindelsen til stik og WIFI.

Hus rengjort
Her angives om den adgangskode der er tildelt rengøringen, er blevet anvendt.

Spærret for ejer
Anvendes huset til udlejning er udlejningsbureauet berettigede til at fratage administratorens/ejerens rettigheder til at ændre house-controllens indstillinger. Vælger udlejningsbureauet denne mulighed kan administratoren kun se, og ikke ændre husets tilstand.


Adgangskoder

Synlighedspolitikken for adgangskoder er defineret med henblik på udlejnings formål. Det betyder at kun ejeren (administratoren) kan se og ændre sin adgangskode, og at kun superbruger 1 kan se og ændre superbruger koderne. Det skyldes at superbruger 1 har særlig funktion som hovednøgle til udlejningsbureauet. Hvis der ikke findes en udlejningsaftale kan ejeren kun se og ændre superbruger koder ved at logge på som superbruger 1.
Både ejer og superbruger kan se og ændre i de tidsbegrænsede bruger koder (figur 5).

Hvis der ikke er behov for at udlejningsbureauet administrerer flere superbrugere, eller hvis ejeren også håndterer udlejning, kan udlejningsbureauet tildeles superbruger 5 (synonymt med booking superbrugeren), med hvilken fjernstyring også er mulig. Som booking superbruger kan kun denne kode ses under superbrugere (figur 4).


Figur 2

Figur 3

Figur 4 -
Superbruger 5 (booking superbruger)
logget på.


Figur 5



Antallet af tilgængelige superbrugere og brugere varierer efter software versionen, der er installeret i house-controllen. Der er mellem 5-200 superbrugere tilgængelig, og 5-20 brugere tilgængelig.

Adgangskoden skal bestå af et 2 til 8-cifrede heltal, og kan deaktiveres med koden 0 (gælder ikke ejer).




© flex-control a/s